Her roder....

Den gang da den unge Haveheks og den lidt yngre Skovtrold købte det lille yndige nedlagte landbrug laaaangt ude på landet stod de få sammenskrabede møbler og sager og råbte lidt til hinanden..........Her var så god plads. Siden er huset blevet udvidet med 100 og en pæn sjat kvadretmeter, så teoretisk set burde møbler og sager jo råbe endnu højere til hinanden.
Det kan jeg så godt afsløre, at det gør de ikke! De mumler. For de er blevet til meget mere. På mystisk vis er der skrabet så meget l... sammen igennem de sidste knap 16 år, at her roder sådan lidt jævnt over det hele og jeg er ved at blive lidt hysterisk. Vi drukner i ting og sager og rod.
Og jeg er grundtræt af at rydde op og at hade, at få uventede gæster.
Jeg vil bo nogenlunde ryddeligt, så der er tid og samvittighed til andet og mere end oprydning og rengøring.
Så nu er jeg i gang med en større rokade, oprydning og ikke mindst udsmidning. Meget er gennemgået og sorteret og mere venter på deres tur. Hytten bliver taget systematisk rum for rum. Reol for reol og skuffe for skuffe.
En hel del er afleveret til genbrug. Jeg har ofte en kasse eller to i bagagerummet, der venter på at vejen går fordi en af de lokale genbrugsbutikker og når jeg afleverer mine sager kigger jeg IKKE rundt i butikken. Pokker står i at tage mere skrammel med hjem. 
Det der ikke kan gives videre, bliver smidt ud med meget hård hånd. Jeg er ellers god til at flytte rundt med skidtet, men det bliver der ikke mere plads eller ro af, så nu er taktikken en anden. 
Når jeg står med noget jeg ikke rigtig ved, om jeg skal beholde er vinklen;
"Hvis nu vi skulle flytte, ville jeg så tage dette her med? Hvis ikke svaret er et fuldstændigt rungende ja, der kan mærkes helt nede i tæerne, så er det ud! Det er forbavsende hvor meget man egentligt kan undvære.
Og forbavsende hvor længe man kan gemme noget for hvis nu.......eller en gang, så skal jeg lave dit eller dat.......
Jeg vil have luft, overskud, overblik og frihed, så derfor er den ene klare sæk efter den anden er derfor blevet fyldt med småt brændbart og Skovtrolden samler troligt sammen og kører på genbrugspladsen. Der er håb. Bl.a. kan jeg faktisk se bordpladen på mit sybord og man kan også komme ned af ungernes gang uden at kante sig uden om noget der er midlertidigt i eksil. 
Skovtrolden og jeg blev enige om i går, at vi bor egentligt pænt og hyggeligt, når der er ryddet op, så undskyld mig, jeg må smutte. Nu er det tørvejr og jeg har møbler og sække der skal bæres ud på traileren:)

Kommentarer

Populære indlæg