Alle facetter af maj...

Vi er halvvejs igennem maj måned og hun har godt nok vist alle de facetter hun kan byde ind med....

Foråret er kommet og har bidt sig godt fast. Jeg nyder solen, det grønne, aftenlyset, morgenlyset, de skæve helligedage, som transformere sig til uendelige fridage hvor hver især har gang i sit, men hvor alle ved, at alle har fri og ingen har noget som de skal nå.
Jeg elsker forår! Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker lyset. Jeg er afhængig af det og nærmer mig stadiet lige før reptil-ligger-på-sin-solsten i sit terrarie. 
Det eneste jeg savner lige nu er varmen. 
Lange aftener med lys, varme og masser af udeliv venter forude. Kolde drikke på terrassen i en havestol. 

Sådan kan maj også være, men det er så ikke lige der, hverken maj eller jeg er i dag. 



I dag drikker jeg varm te og der er også bulder i brændeovnen. I dag skifter himlen mellem sol og mørke regnbyger fyldt med tung regn og endnu værre.....hagl. Store hagl tæskede ind på køkkenvinduet. Leveret af vilde og voldsomme vindstød.  

Jeg er godt og varmt klædt på. Lune klinkegulve om vinteren er en drøm. Kolde klinkegulve i et koldt forår er et mareridt. Det føles som isterninger i alle fodknogler. Alle i huset er enige om, at næste forår da går træpillefyret ikke på sommerferie, så tidligt! 

Jeg sidder lidt i udestuen med varm te og kigger ud i mellem regnbygerne. 


Blodbøgen på græsplænen svinger sig igen op til en smuk forestilling. Jeg elsker det træ. I år har Skovtrolden faktisk fundet en baby-blodbøg. I græsset under den store er der spiret et nyt lillebitte blodrødt træ frem. Det skal lige blive lidt større, så må det graves op og sættes i en urtepotte.


Alt er pænt. Rapsen er helt vildt gul og dufter stærkt. 
Alle træer, bortset fra asken ved gårdspladsen er sprunget ud. Asken bliver der holdt øje med og har den det ikke grundgodt, så må Skovtrolden i arbejde og få den lavet om til brænde. Det vil være ærgeligt for det plejer at være et pænt træ, men ikke når det bare står og står og ser halvdødt ud.
Græsplænerne er et kapitel for sig. Græsset gror rigtig godt og er langt højere end Skovtrolden synes er passende. Han gør hvad han kan nå ind i mellem bygerne og jeg medgiver, at slået græs er pænt. 
Syrenerne blomstre så småt. Deres tunge duft står på spring i knopperne og vil med lidt sol og varme snart springe ud og indhylde gården i forårets allerbedste bedøvende duft. 

Miniferien har været god og vi er klar til at hoppe ud igen i hverdagen i morgen tillig.
Heldigvis er der en lillebitte forlængelse af næste weekend i sigte.

Kommentarer

Populære indlæg