I ligger i vejen

Jeg prøver at få noget fornuftigt ud af min fine fredags-fridag, men der er nogle, der ligger i vejen for mine planer.
Jeg ville gerne få flyttet de sidste møbler på plads, stuen/udestuen ikke længere ligner et møbellager til en genbrugsbutik.


Stolene står i en flok i den ene ende af stuen. De skal fordeles ved ved brændeovnen og sofabordet skal igen hives ind, men jeg nænner ikke rigtigt at skubbe til stolene. Muffin sover jo....

Spisestolene står stadigvæk i bunker. De skal skal flyttes over i den anden ende til spisebordet, men her ligger Skumfidus.

Sofaen ligger på ryggen for det var den eneste måde den kunne komme ind gennem havedøren på. Den skal jo ligesom op og stå på benene, men at den vender forkert generer ikke Lakrids. Den er stadigvæk fin at sove på.


Og der er tændt op i brændeovnen for vejret er gråt og blæsende i dag. Nu er der dejligt lunt foran brændeovnen. Det udnyttede Britt og Futte ret hurtigt, så det er jo næsten synd at begynde at rode rundt med stole og borde. 

Jeg har bunker af vasketøj der gerne vil ud og hænge på tøjsnoren, men det er så gråt, koldt og blæsende, at det da næsten er synd at sende mig derud, synes jeg. Selvom det er rigtig godt tørrevejr.

Måske skulle jeg bare se om der er en ledig stol inde ved brændeovnen og følge eksemplerne med at slappe af i dag

Jeg kunne også bare tænde for støvsugeren. Det plejer at få de fleste til at fortrække til sikrere områder i en fart.
Men det vil da være synd.




Kommentarer

Populære opslag