Til- og fra og lidt om spiseborde


Her i huset har vi 3 spiseborde:
Langbordet i køkkenet, der udover at blive brugt som dagligt spisebord, også er stedet, hvor der læses avis, lægges tøj sammen, laves lektier og snakkes daglig snak.
Langbordet i udestuen kan blive virkelig langt, hvis det skal være. Det er "gæste-bordet".
I stuen står et noget mindre spisebord, som mest er til pynt og til at pusle med småting, når man (jeg) gerne vil være sammen med resten af familien, men ikke gider sidde i tv-"enden" af stuen. 
Jeg blev lidt træt af at sidde isoleret ude i køkkenet eller endnu længere væk, ude i sy-kontoret, så nu er min bærbar lige landet her. 
Da der var ild i brændeovnen, tændte sterinlys og Skovtrolden også sad i stuen blev det her jeg i aftes gik i gang med at udtænke julens til-og fra kort. 

Nogle blev ganske vellykkede. Andre fungerede ikke. 
Alle materialer er fundet på lageret i sy-kontoret. En af fordelene ved at få ryddet op og smidt ud i stor stil. Nu kan jeg se hvad jeg har og jeg kan også finde det:)
Alle er lavet på den samme slags manilamærker og så er der bare pyntet med stempeltryk, udstasere, klistermærker, glansbilleder og gloss touch. Samlet igennem lang tid fra Rema1000, Søsterne Grene, Tiger butikken, Panduro og Netto.

Kommentarer

  1. Hold da op - det er sgu overskud:-) :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så hyggeligt - og så er det på ingen måde så tungt, at man får ondt i ryggen af det........

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag